Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Gallafest 2024

Gennem de sidste måneder har elevrådet sammen med de elevrådsansvarlige lærere arbejdet for, at få gallafesten op og stå. Der er blevet arbejdet med indkøbslister/indkøb, udsmykning af multihallen, ideer til festlige indslag, regnskab og meget andet – og de har gjort det godt.

I fredags kulminerede det hele så klokken 18:30, da elevrådet sammen med forældre og medarbejdere slog dørene op til gallafest for 140 elever – med alt hvad man kan drømme om af sodavand, chips, popcorn, slushice og godt humør.

Hele multihallen var udsmykket ud fra temaet ”Under havet” med masser af balloner, diskolys, svævende fisk, selfieboks omkranset af balloner og glimmer. Det hele præsenteret med noget god musik, der gav os alle en super god oplevelse.

De fire timer der var planlagt, gik med lynets hast. Masser af dans, selfies, gruppebilleder og flotte lanciers der var indøvet i idrætstimerne på 9.årgang.

På hver årgang blev der også stemt om hvilket par der skulle være ballets konge og dronning.

Der er ingen tvivl om, at det er en dag jeg vil tænke tilbage på med stolthed og glæde. Stolthed over elevernes engagement og det fællesskab vores skole bygger på, samt glæde over at være leder på netop vores skole.

Herfra skal der sendes en kæmpe tak til elevrådet for initiativet og vedholdenhed – det var super flot. En stor tak til de elevrådsansvarlige lærere for at bakke op og hjælpe elevrådet, når der var udfordringer i planlæggelsen. 
Tak til personalet for at støtte op om gallafesten. Sidst men ikke mindst en stor tak til de forældre der havde mulighed for at deltage og bakke op om en mulig ny tradition for eleverne på Marienlyst.

9. årgang danser Lanciers
 Festen er i fuld gang

Hjemmelavede selfievæg